Publications
scientific:
http://cat.inist.fr/?aModele=afficheN&cpsidt=8491852
Titre du document / Document title Anthocyanins. Purification and quantificative HPLC determination of individual anthocyanins Auteur(s) / Author(s) SØRENSEN H. ; WONSBEK P. M. Barfred. ;
conceptual:
http://grupper.bf.dk/kunst/docs/honningpumpen/1990_2.pdf
HONNINGPUMPEN 1990 side 11: Philip Wonsbek.TABULA RASA
I oplevelsen "Den omvendte udstilling" arbejder Tabula Rasa med rummet. Hvordan skaber vi vores rum? Hvilke er rammerne for vores rum? Hvorfor rum? Med rum mener vi rum i en udvidet betydning, som en psyko-fysisk totalitet. Udstillingen er opbygget af tre adskilte rum udført af hver sin kunstner. Som forbindelse mellem rummene ses de hvide tommer felter - Tabula Rasa'er. Konceptet Traditionelt forholder vi os kun til en mere eller mindre klart afgrænset del af rummet; Det der er indenfor rammerne, det vi kan overskue. Det tradi- tionelle rum er indrammet. Bevidstheden er rettet mod en afgrænset del af rummet, i hvilken værdi- og betydningsdan- nelsen finder sted. Denne målsøgnings- og fokuseringsmani resulterer i en ski- zofren virkelighedsopfattelse uden sam- menhæng mellem de indrammede områder. Rummet analyseres istedet for at ople- ves. (Det såkaldte paradigmeskift og snakken og det Holistiske verdensbille- de er en and, der dækker over et forsøg på at udvide rammerne). Man er rædselsslagen overfor det der ikke kan indrammes. Horror Vacui - angsten for det tomme rum. Dette støvede begreb fra videnskabens barndom (Aristoteles) er stadigt aktuelt, og er den reelle motivation bag indramningsmanien. Angsten for tomhed som psykofysisk oplevelse. Oplevelsen af den indre subjektive tomhed blev i Horror Vacui objektiviseret som et i naturen iboende princip. Dette var en psykologisk genistreg og "det videnskabelige fremskridts" senere afvisning af princippet, bør egentlig opfattes som en bekræftelse. Man har stort set ikke foretaget sig andet siden, end at forsøge at bekæmpe denne angst ved at udfylde tomheden med mindre og mindre strukturer af enhver tænkelig art. Den skade der herved er sket på den menneskelige oplevelsesevne er stor. Angsten for oplevelse af tomheden er den hæmmende faktor i vores virkelighedsoplevelse og skizofreniens årsag. Oplevelsen som den tilstand hvor det subjektive og objektive er et, begynder med oplevelsen af tomhed. Ligesom sorg er følelsernes moder, er tomhed oplevelsernes fader. Vejen til oplevelse går gennem tomhed. I den omvendte udstilling er oplevelsen af tomheden gjort mindre angstprovokerende. Tomheden er her placeret indenfor rammernes tryghed i form af hvide felter, såkaldte Tabula Rasa'er. Opleveren tvinges derfor udenfor rammerne, når horror vacui bliver for kraftig, og oplever der hvor tomheden plejer at være (eller er det der hvor han tror den plejer at være) objektet for værdi- og betydningsdannelse. Samtidigt er Tabula Rasa'ernes størrelse varieret, således at opleveren selv kan bestemme intensiteten af tomhed. Ved gradvist at vænne sig til tomheden stimuleres vedkommendes oplevelsesevne, ligesom angst- og tryghedstærsklerneændres."Indenfor rammerne ses kun Tabula Rasa og jeg tvinges udenfor min bevidsthed for at opleve andet end tomhed". Den omvendte udstilling er derfor også en udstilling om bevidsthed. Ved at flytte værdi- og betydningsdannelsen udenfor rammerne nedvurderes den traditionelle bevidstheds betydning for oplevelsen, og tilstedeværelse i rummet gøres afhængig af en anderledes form for bevidsthed. Jeg er i rummet istedet for at betragte det. Det er absurd at tale om et nyt verdensbillede. Verden er ikke et billede, men en tilstand.
Tabula Rasa (selskab for anvendt absurditet). Dannet i 1988 af malerne Philip Wonsbek og Peter Fonnesbech. Den omvendte udstilling fandt sted i Galleri Gurk i København i februar 1990. Joachim Erixon deltog som gæst. Af tidligere Tabula Rasa manifestationer kan nævnes: "Crux Natura" i Galleri Zatz i Kbh. december 1988, "Fonnesbech og Wonsbek" ud- sendelsesrække om psykologi, kunst og eksistens i foråret 1989 på Radio Lotus i København,"Rum for drømme" rumudsmykning i september 1988 i Novosibirsk, USSR.
Musical
http://gaffa.dk/search/archive/page:3/searchterm:Motor
Medlem af Feedback trioen Den Hellige Treenighed.
Rock-noter Nyhed, GAFFA 06 - 1991 ... første bånd indeholder musik med tekno-bandet Aeroflot, mens det er lykkedes Pingo Records at skrive kontrakt med ingen ringere end Den Hellige Treenighed til udgivelsen af selskabets kassette nr. 2. Bag Den Hellige Treenighed gemmer sig Per Daumiller, Philip Wonsbek og primus motor i The Poets Troels Beck.
Political, letters, etc
http://www.information.dk/449324
De store slår de små. Information d. 28. jan 2013
Philip Barfred, København
Efter at have afprøvet om de virkeligt var for store til at falde – hvilket de tilsyneladende var – skruer Danske Bank nu op for grådigheden. Man begynder med at slå på de svageste og freder indtil videre de halvsvage. Det er god gammeldags skolegårdspolitik at starte med at banke dem, der ikke kan slå igen. Det er også godt at vise, at det er dem, der har pengene, der har magten og betyder noget, hvis nogen ellers skulle have glemt det. Den hellige profit er en streng herre, som ikke giver plads til samfundssind og medfølelse. Tanker som lighed, frihed og broderskab er for længst glemt.
Fællesskabet på tværs af klasserne holdt ikke, og den neoliberale ideologis usynlige hånd fører de ikkevelstillede direkte via vejen til trældom ind i taberfabrikken. Friheden blev forvandlet til et spørgsmål om at vælge abonnement. Antallet af superrige vokser år for år.
Hvorfor gør de det? Fordi de kan og har magt til det. Er det virkelig den vej, vi vil gå
http://www.information.dk/309313
Der er penge i fattigdom. 27 august 2012:
I gårsdagens udgave af blandt andet den franske avis Liberation, kan man læse at det hollandsk-engelske multinationale firma Unilever forudser, at fattigdommen er på vej tilbage på det europæiske kontinent. Dette vil blandt andet få konsekvenser for den måde, man sælger sine produkter på.
Jan Zijderveld, der er ansvarlig for Unilever Europa, udtaler til den tyske udgave af Financial Times, at man formentlig vil lade sig inspirere af markederne i Asien og udviklingslandene til at finde anderledes markedsføringsteknikker til det nye og fattigere Europa. I Indonesien sælger Unilever pakker med engangsshampoo for to-tre cent pr. stk., og det lykkes trods alt stadigvæk at tjene penge, forsikrer hr. Zijderveld. Betryggende læsning, eller hvad?
http://www.information.dk/302457
Ikke noget at tude over
2 juni 2012. Philip Barfred, København
Efter at den socialistiske franske regering har besluttet at indføre en øvre grænse for hvad chefer i den offentlige sektor må tjene, højst 20 gange mere end manden på gulvet, udtaler Louis Gallois, afgående chef for EADS rumfart og forsvar til Europe 1:
»Det er ikke noget at tude over, selvom jeg anerkender at det kan være hårdt for nogle. Man kan trods alt godt leve for en løn der er 20 gange højere end minimumlønnen. I min virksomhed vil det betyde en årsløn på 600.000 euro.«
Må eksemplet blive inspiration til den danske skattereform.
http://www.information.dk/297367
Mennesket først.
30 marts 2012, Philip Barfred, København
Den franske venstrefløj med Front du Gauche og Jean-Luc Melenchon i spidsen går til valgkamp med et program, der kan glæde et rødt hjerte:
Nationalisering af banker, jernbaner, telekommunikation, post og energi, maksimum løn inklusive bonusser på højst 360.000 euro, direktører må højst tjene 20 gange mere end manden på gulvet, genindførsel af 35 timers arbejdsuge.
Pensionsalderen skal sættes ned til 60 år, der skal indføres gratis lægehjælp og uddannelse, kasinokapitalismen skal afskaffes, og landet skal vende tilbage til en bæredygtig økonomisk model med økonomisk demokrati. Sådan kunne man blive ved.
Er der råd til det, lyder spørgsmålet. Svaret er: Har vi råd til at lade være med at forsøge? Med mindre vi da endnu en gang vil lade den statsstøttede finanskapitalisme føre os bag lyset. Det er nødvendigt at vælge en ny vej.
http://www.information.dk/291949#comments
Kasinokapitalismen.
Af: Philip Barfred, København
29. januar 2012 kl. 19:10
De seneste år har vi oplevet en finansverden, der har bedt om velfærdsstatens hjælp for at kunne overleve. Det er ikke ualmindeligt, at mennesker på fallittens rand beder fællesskabet om hjælp. Det er ideen med velfærdsstaten: At hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv, selv hvis det er selvforskyldt.
Man kan mene, at de bare kunne have ladet være med at tro på kasinokapitalismen og guldtyren, der brølede. Men det er svært ikke at hoppe med på vognen, når alting går godt.
Da den britiske dronning for nogle år siden bad sine økonomiske vismænd om at forklare, hvofor hendes folk var blevet så forført af kapitalismen og endt i fallit, var rapportens konklusion, at det skyldtes en brist i den fælles fantasi.
Min fantasi har ikke denne brist. Jeg forestiller mig et finanssystem i gang med at udføre en ideologisk samfundstømning, så staternes magt formindskes til fordel for store selskaber.
Jeg ser minimalstatens komme og et samfund, hvor få har for meget og mange for lidt. Hvor ulighed retfærdiggøres som naturens orden, og de svage må bøje sig, når eliten passerer. Forhåbentlig er det bare en brist i min fantasi.
http://www.information.dk/257719
Lyt til vise Soros
Philip Barfred, København (29-1-2011)
Ved det igangværende møde i Davos slår en af verdens førende finansfolk endnu engang til lyd for, at en ny økonomisk tankegang er påkrævet.
Til BBC News giver George Soros udtryk for, at gammeldags frimarkedstænkning er forældet, og at det er nødvendigt at gå nye veje. »Antagelsen, at markeder er effektive, og at de økonomiske aktører er rationelle, er en af hovedårsagerne til den finansielle krise. Vi bliver nødt til at indse, at vi lever i en verden, der ikke er perfekt,« siger han.
Hvornår mon de hjemlige betonliberalister indser, at deres naive barnetro på det frie marked vel er lige så urealistisk, som deres forhadte sovjetkommunisme var det.
Det er nu mere end tyve år siden, muren faldt. Venstrefløjen har taget opgøret med fortiden og sig selv og er kommet videre.
De sidste ugers debat tyder ikke på, at den borgerlige fløj er kommet så langt.
Men svært er det jo, når idealernes boble brister.
http://www.information.dk/256083
De urørlige
Philip Barfred, København (11-1-2011)
Endnu engang er det lykkedes britiske finansbosser at slippe for at gå ned i løn. Den nye britiske regering har netop opgivet at sætte loft på bankdirektørernes bonusser.
Royal Bank of Scotland, som den britiske stat ejer 83 pct. af, og som har fået statsstøtte i milliardklassen, regner i år med at uddele bonusser for 1 milliard pund.
Ikke at man skal være misundelig på andres lykke, men lige netop nu, hvor den britiske befolkning oplever de største nedskæringer på velfærden i mands minde, er det en torn i øjet. Det ligner arrogance og fuldstændig ligegyldighed over for den del af befolkningen, der ikke vælter sig i penge.
Hvorfor bliver disse typer ved med at opføre sig som om, de har ret til det? Formentlig fordi de har magt.
Mon man i the City har truet med en ny finanskrise hvis ikke politikerne holder fingrene for sig selv, eller har man sat Cameron en pæn spekulationsgevinst i sigte?
Den 93-årige franskmand Stéphane Hessel skiver aktuelt i sit bedstsælgende opråb
Indignez vous!, at tiden er inde til et opgør med finansmarkedernes tyranni. Jeg troede jo, vi havde taget det. At tiden med grådighed og bonusdyrkelse var forbi … men åbenbart ikke endnu. Så længe der stadig er penge i de offentlige kasser at bruge af, og spillelystne bankchefer/politikere kører rouletten. Faites vos jeux!
http://www.information.dk/252901
Uskyldig velfærd. Philip Barfred, København (5.dec 2010)
Det er ikke velfærdssamfundet, der er skyld i krisen, sådan som man desværre hører det fra flere og flere af de gammeldags betonkapitalister og andre tilhængere af det frie markeds velsignelser. Tværtimod er årsagen den neoliberale politik, der er blevet ført i store dele af verden. Ved at vælge folkeforførerne, slippe de frie markedskræfter løs og lytte til neoliberalisternes pseudoreligiøse sludder om den usynlige hånd, der fordeler goderne til alles bedste, har befolkningerne skudt sig selv i foden og sat sig selv i gældsfængsel i lang tid fremover.
Den ideologiske og systematiske samfundstømning er næsten fuldendt, men at påstå, at det er velfærdssamfundet som politisk model, der er skyld i samfundstømningen og den nuværende krise, er noget vrøvl.
Hvornår tør man indrømme, at man har taget fejl og indset, at den kapitalistiske samfundsmodel ikke fungerer i et moderne samfund? Hvornår indser vælgerne at de borgerlige-liberale folkeforførere ikke leverer et samfund, hvor sammenhængskraften og fællesskabet er mere end nationalisme, krigsførelse og økonomisk smalhals? Forhåbentligt varer det ikke alt for længe.
Slut med hungersnød Philip Barfred, cand. agro, København V (2.sept 2010)
»A new dawn for agriculture« er hovedoverskrift i netudgaven af den britiske avis The Independent (27. august). Sagen er, at britiske forskere har kortlagt hvedeplantens genom. Ifølge avisens videnskabsredaktør: »det største fremskridt i hvedeproduktionens 10.000 årige historie«. Der er ingen grænser for den gavn jordens befolkning vil få af denne videnskabelige kraftpræstation hedder det i artiklen. En sejr i kampen mod hungersnød postuleres der. Jeg vil opfordre til lige at klappe hesten. Som videnskabelig assistent i midtfirserne på Landbohøjskolen husker jeg begejstringen over den nye teknologi ‘gensplejsningen' , som i løbet af kort tid ville løse verdens og landbrugets problemer. Set i bakspejlet har de seneste 20 års gensplejsning inden for landbruget hovedsageligt bidraget til at øge indtjeningen i de store agroindustrielle virksomheder, svinet planeten til med alverdens kemikalier og kunstige organismer samt været med til at skabe fondsmidler til at støtte den forskning der tror på, at vi kan genmanipulere os til en bedre fremtid. »Sejren i kampen mod hungersnøden«, som det så flot hedder i The Independent, når næppe videre end til forskernes fantasi. Jeg er villig til at æde min gamle hat på det.
www.independent.co.uk/opinion/letters/letters-accessibility-2066107.html
The Independent. Tuesday, 31 August 2010
Perspectives on the wheat genome
No key to world's food problems
In the article by Steve Connor (27 August), the scientific tour-de-force of the wheat genome is hailed as a new dawn for agriculture. Well, maybe. This could lead to the understanding that genetic manipulation is a dead end and that its promises of a better future stays in never-never land.
The most scientific breakthrough in wheat production in 10,000 years? Nonsense. This is clearly a statement that whines for research funding, more than a historical fact.
As a plant biochemist at the University of Agriculture (Copenhagen) in the mid-Eighties, I remember the beginning of the never-ending "breakthroughs" of genetic manipulation and the promises of a new and better world because of this new and fantastic tool.
Twenty years later, genetic manipulation in agriculture has delivered little but bigger profits for the agrobusiness and good funding for some university departments willing to perform this line of research.
I am afraid the decoding of the wheat genome, all respect to the enormous scientific achievement, will prove rather useless in solving the world's agricultural problems.
Philip Barfred
Copenhagen, Denmark
De kom, de så og de tabte;Philip Barfred, København V. (10 dec. 2009)
Efter mere end et årti med neoliberal styring er verden i knæ og prøver stadig at rejse sig. Fortalerne for forbrugsvækst, spillover-effekt og afvikling af velfærdsstaten har tabt.
De førte sig frem som vindere, talte om konkurrencementalitet, målrettethed og succes, om frihed og velstand for den enkelte. Deres dårlige styring førte direkte i afgrunden. Fællesskabet og den velfærdsstat, der endnu var tilbage, måtte træde til for at hjælpe de vildfarne og holde samfundet kørende.
Den ideologiserede griskhed og selvhøjtidelighed førte til finanskrisen. Der er ikke andre forklaringer, og når de selvudråbte bonuskammerater nu klamrer sig til deres fortids privilegier og ikke vil give slip, føres tankerne hen på svinene i Orwells Animal Farm. Den gamle englænders beskrivelse af hovmodets elitære umenneskelighed er stadig aktuel - klima eller ej.
Lad dem rejse Philip Barfred, København V (31. aug. 2009)
Så er vi der igen. S og SF udspil om millionærskat har igen fået ulvene (LA, Cepos osv.) til at hyle om hjerneflugt og tab af værdifulde kreative mennesker, uden hvilke Danmark ikke kan klare sig. Lad dem rejse, samfundet har ikke brug for disse asociale samfundstømmere. Der er massere af mindst ligeså kreative, resourcestærke og talentfulde individer til at føre landet videre, som samtidigt har en højere udviklet forståelse for, hvad der kræves for at bevare sammenhængskraften i et samfund. Men måske er ulvene bange for den store utrygge verden derude - uden velfærdsstat som man langsomt kan tømme for værdier.
http://www.information.dk/194363
Økologisk økonomiPhilip Barfred, København V (12. juni 2009)
Den højt respekterede britiske økonomi-tænketank NIESR (National Institute of Economic and Social Research), bekræfter ifølge avisen The Independent den 11. juni, at den nuværende recession er ovre. Det tyder på, at vi igen får en positiv økonomisk vækst omend meget moderat i forhold til før krisen. Heldigvis så må vi blot håbe, at de neoliberale mantraer om det frie markeds velsignelser en gang for alle er arkiveret sammen med de andre utopier, der har plaget verden de sidste mange hundrede år og i stedet arbejde mod en mere ‘naturlig’ økologisk samfundsorden, hvor der gives plads og anerkendelse til alle aktører i samfundsøkosystemet. Måske det alligevel lysner i Ø - Økologisk økonomi.
Kapitalisme på velfærd Philip Barfred, København V (30. okt. 2008)
Så skete det. Kapitalismens bannerførere og flagskibe blev ramt af en ‘social begivenhed' og mange års grådighed og leven over evne førte som altid til afgrundens rand. De ‘uundværlige' i deres elfenbenstårne, som grundet deres selvudråbte uundværlighed og i egne øjne enorme betydning for fællesskabet, retfærdiggjorde deres griskhed, gav sig selv astronomiske lønninger, bonusser og profitter. Alt dette for samfundets skyld og for at holde hjulene i gang. Det smager lidt af Orwells Animal Farm: “Vi er alle ejere, men nogen er mere ejere end andre,” forsvarede den neoliberale kammerat Bush sit ‘ownership society' med og fremførte at ejere er mere ansvarlige mennesker end ikke ejere fordi de passer godt på deres ejendom. Så måske er pengene i det nuværende finanssammenbrud ikke forsvundet i den blå luft, næh ‘mere ejerne' har måske placeret dem lunt og trygt i skattefri fonde og skattely rundt om i verden - Schweiz, Cayman, Isle of Man, Singapore osv. osv. i panik at pøse offentlige midler ind i en finanssektor der pludselig opfører sig som en CEPOS-karikatur på en bistandsklient er derfor ikke nødvendigt. Find pengene og beskat dem, så skal fællesskabet nok overleve. At tage fra de fattige for at give til de rige er der intet nyt i. Måske skulle man bruge pengene på at forhøje folkepensionen og styrke den offentlige sektor i stedet for at statsgarantere ludomanerne til endnu en tur på kasinokapitalismens grønne bord.
http://www.information.dk/166548
Samfundet tømt for værdi Philip Barfred, multikunstner (23. sept. 2008)
I forbindelse med artiklen om Jyllandpostens omtale af Nelson Mandela, kan jeg ikke lade være med at tænke på en udtalelse som den neoliberalistiske samfundstømmer og daværende britiske premierminister Margaret Thatcher kom med i 1987 (altså 27 år senere end JP lederen): at enhver som kunne forestille sig, at ANC nogensinde ville kunne danne regering i Sydafrika “was living in cloud and cuckoo land”. Det er senere blevet fremført, at det ikke var jernladyen selv, men hendes talsmand, Sir Bernard Ingham, der var ansvarlig for udtalelsen. Samme Sir Bernard forsvarer iøvrigt sin tidligere chefs udtalelse om at “there is no such thing as society” så sent som i 2006. Fra én som åbenbart lever i ‘cloud and cuckoo land’ , altså undertegnede, synes det indlysende at der ikke er noget samfund tilbage, når man først har tømt det for de fælles værdier.
http://www.information.dk/218105